Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Vedtægter

Arbejdsvedtægter
for
Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester og skole-kirke-samarbejder


1.
Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester og skole-kirke-samarbejder er et arbejdsfællesskab mellem selvstændige institutioner, der med ståsted i folkekirkens evangelisk-lutherske kristendom og med afsæt i faget kristendomskundskab har til formål at styrke samarbejdet mellem skole og kirke omkring undervisningsmæssige opgaver.Samarbejdet mellem skole og kirke finder sted på skolens præmisser, hvilket vil sige den til enhver tid gældende folkeskolelov og de tilhørende fagbeskrivelser. Landsnetværket tilrettelægger altså sine initiativer således, at undervisningsforløb og lærerkurser udbydes inden for skolens rammer og målsætning.

2.
Landsnetværket, der er etableret i 1995, har et formaliseret samarbejde med TPC om bl.a. gensidig orientering og støtte i forbindelse med udvikling af skole-kirke-samarbejdet i Danmark - herunder udbud af projekter og kurser m.v. TPC er vært ved to årlige møder i Landsnetværket og står i den forbindelse til rådighed med faglig ekspertise. Derudover opdaterer TPC en registrant over udarbejdede materialer i Landsnetværket.Landsnetværkets arbejde koordineres  af en af netværket nedsat koordineringsgruppe på 4  medlemmer. Koordineringsgruppen udarbejder i samarbejde med Landsnetværkets enkelte institutioner og kontaktpersonen på TPC dagsordener til og referater fra fællesmøderne, og den har ansvaret for den praktiske afvikling af møderne – herunder indkaldelse og diverse bookinger m.v, som ikke naturligt ligger i TPC-regi (jf. bilag med beskrivelse af koordineringsgruppens arbejde).

3.
Landsnetværket er i hht. til  pkt. 1. principielt åbent for alle interesserede, men af hensyn til ligeværdighed i arbejdsfællesskabet og udbyttet af samarbejdet forudsættes en vis homogenitet deltagerne imellem. Deltagelse i Landsnetværket er således betinget af:

a) at den institution, man repræsenterer, omfatter et vist antal skoler og kirker, dvs. at samarbejdet skal omfatte mindst et helt provsti og/eller en kommune,

b) at institutionen repræsenterer en ansættelseskvote på min. 50 % af en fuldtidsstilling

c) at institutionen i sin medarbejderstab besidder såvel teologisk som skolepædagogisk kompetence – herunder en vis erfaring med praksis,

d) at den enkelte medarbejder har en væsentlig og formel del af sin beskæftigelse ved institutionen, dvs. mindst 50 % af en fuldtidsstilling, evt. fordelt på min. 2 x 25 % for en institution,

e) at man som medarbejder har til opgave at udarbejde, udbyde, gennemføre og evaluere undervisningsprojekter samt tilrettelægge og gennemføre kurser,

f) at man som medarbejder har mulighed for løbende at deltage i Landsnetværkets møder og tværgående arbejdsgrupper samt løbende følge med på Landsnetværkets interne skolekom-konference,

g) at den institution, man repræsenterer, har mulighed for at finansiere såvel udgifter til mødedeltagelse som fællesudgifter i forbindelse med Landsnetværkets aktiviteter, herunder et årligt kontingent.

4.
Anmodning om optagelse i Landsnetværket rettes til TPC, jfr. pkt. 2., med oplysning om institutionens navn, adresse, geografisk dækning og virkeområde, medarbejdernes navne, stillingsbeskrivelse og beskæftigelsesgrad m.v. Afgørelse om optagelse, afvisning og evt. senere eksklusion træffes af en af Landsnetværket nedsat strukturgruppe på baggrund af en individuel vurdering i relation til denne vedtægt og meddeles af Strukturgruppen.De i pkt. 3. nævnte betingelser skal af nye deltagere være opfyldt ved deltagelse i førstkommende årsmøde efter optagelsen. Eventuelle forringelser af en institutions vilkår, som gør, at den ikke lever op til kravene i Landsnetværket kan medføre eksklusion.

5.
Offentliggørelse af undervisningsmaterialer udarbejdet i Landsnetværkets regi sker alene efter deltagernes fælles beslutning. Den gensidige brug af lokalt udviklede projekter kan alene ske inden for de aftalte rammer – gående ud på, at man efter forudgående konkret aftale i hvert enkelt tilfælde og med behørig henvisning til  ophavsinstitutionen kan udbyde og bruge hele undervisningsoplæg eller dele heraf i tidsmæssigt afgrænsede perioder. Aftalen omfatter altså ikke, at et lånt materiale permanent kan stå til rådighed på et fx et skolebibliotek, eller at det kan ligge til download på en hjemmeside, men enkelteksemplarer fra egen samling kan godt lånes ud til en enkelt lærer i en kortere periode på forespørgsel.Ad hoc arbejdsgrupper nedsat af Landsnetværket arbejder efter de retningslinjer, der er beskrevet i ”Kommissorium for ad hoc arbejdsgrupper”.

Vedtaget på fællesmødet i Odense d. 9. november 2009