top of page

LANDSNETVÆRKSPROJEKT 2025

2024/25

Final - Lys som oplysning kopier.png

Lyslevende - Om lysets betydning og symbolik

Lys er et grundsymbol, som findes overalt: i religion og andre livsanskuelser, i sangtekster, i fortællinger og i utallige talemåder. Lysets symbolbetydning er temaet i dette korte og fokuserede kristendomsfaglige forløb.

​

Eleverne skal indledningsvist på kirkebesøg, hvor de skal undersøge lyset som både fysisk og symbolsk/religiøst fænomen. Tilgangen ved kirkebesøget er legende og eksperimenterende.

​

Hjemme i klassen skal eleverne gå på opdagelse i et udvalg af korte og velvalgte kilder om lys – dvs. tekster, fotos, kunstbilleder og ritualer - fra forskellige religioner og kulturer. Alle lyskilderne er samlet på store arbejdsark i plakatstørrelse.

Herefter arbejder eleverne med ritualers opbygning og iscenesætter et fiktivt lystændingsritual.

 

Forløbet kan afrundes i den sidste lektion med enten collagearbejde, dramaøvelser eller beskrivelse af et nyt lys-event.

 

Forløbet er flerfagligt med mulighed for at inddrage fagene biologi og fysik:

  • Biologi: Lyset betydning for livet på jorden (2 lektioner).

  • Fysik: Lysets betydning for udforskningen af rummet (2 lektioner).

 

Lyslevende - Om lysets betydning og symbolik

​​

Klassetrin: 7.- 9. kl.

Antal lektioner: 7 (evt. +4)

Fag: Kristendomskundskab med mulighed for at inddrage fysik og biologi.

Projektperiode: Fra november 2025

​

Tilmeldte lærere modtager:

  • Lærervejledning med baggrundsmateriale og konkrete undervisningsforslag.

  • Arbejdsark i plakatstørrelse til kildearbejde i grupper.

  • Tilbud om kirkebesøg.

  • Adgang til hjemmeside med digitale ressourcer til undervisningen.

  • Tekst- og billedkilder til download og print.

  • Inspiration til afgangsprøve.

​

Projektet udbydes i skoleåret 2025/26.

​

Kontakt din lokale skoletjeneste for tilmelding. Find den her!

Final - Forside-illustration med bobler kopier.png

Landsnetværket af Folkekirkelige Skoletjenester

bottom of page